Dit Personlige genom
1. december 2007
Lynhurtige fremskridt indenfor gen-teknologier står på nippet til at revolutionere vores hverdag: Indenfor få år vil være almindeligt, at lægen kender ens genetiske profil. Det vil bane vejen for medicin tilpasset den enkelte og en ny medicinsk æra, hvor læger vil gå fra at være behandlere til at være forebyggere. De første individer har netop i år fået kortlagt hele deres arvemasse.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Den biologiske revolution er i fuldt sving. Humanismen overtages dag for dag af den biologiske idé om mennesket og om at individets sande essens findes dybt inde væk i cellernes kerne: DNA'et. Vores personlige arvemasse, som hidtil har været uden for rækkevidde, er med hastige skridt på vej til at blive åbenbaret, skrællet, blottet og lagt nøgen for hver vores nysgerrige øjne: Hvad er jeg for én? Hvad disponerer netop mine gener mig for? Har jeg potentiale som en Einstein, en Ronaldhino, en Bush...? eller er jeg i risiko for at udvikle fedme, cancer, Alzheimers...?
Den eksplosive udvikling i computer-, nano- og genteknologi har åbnet døren til en ny verden, hvor arvemassens milliarder af DNA-baser kan afkodes så hurtigt og billigt, at vi kan få kortlagt vores helt egen arvemasse. Med et mål på blot 1.000 dollar pr. genom indenfor 5-10 år står ikke mindst sundhedsvæsnet overfor en revolution. Det vil blive helt almindeligt, at din læge kender din genetiske profil og her ud fra ordinerer personlig medicin, som virker bedre og har færre bivirkninger. Dermed vil lægerne ikke længere halse efter sygdommene, men i stedet komme dem i forkøbet: Læger bliver forebyggende frem for behandlende. 

Offentliggjorte genomer
De første individuelle genomer er allerede blevet annonceret og lagt ud på Internettet synlige for alle. I maj fik en af genom-æraens celebriteter, James Watson (vandt nobelprisen i 1962 for opdagelsen af DNA-strukturen), overrakt sit genom på en DVD fra firmaet 454 Life Sciences. Med deres banebrydende teknologi havde 454 Life Sciences kortlagt genomet på blot to måneder.
I september fulgte genom-pionéren Craig Venter og offentliggjorde sin egen samlede DNA-kode i det videnskabelige tidsskrift Public Library of Science Biology. I begge tilfælde er det spændende læsning, om end meget af biologien endnu ikke er forstået. Watson kan f.eks. ånde lettet op - genomet er fri for mutationer, der betyder, han vil udvikle alvorlige sygdomme. I Venters tilfælde har kortlægningen allerede fået ham til at lægge sin diæt om og tage medicin for at forebygge effekten af en mutation i et bestemt gen, apolipoprotein E, der øger risikoen for både Alzheimers og hjerte-kar sygdomme, hvilket for Venter er en særlig advarsel, da hans far døde pludseligt af en blodprop.
Netop som med Craig Venter forventer forskerne, at det personlige genom vil være en vigtig motivationsfaktor i fremtiden. Kan man f.eks. se, at man er genetisk disponeret for fedmerelateret diabetes type 2, vil man være langt mere tilbøjelig til at følge lægens råd og ændre sin kost og motionere mere for at reducere risikoen.

Prisen på genomer dykker
Med en pris på 1-2 mio. dollar for Venters og Watsons genomer ligger prisen endnu et godt stykke over almindelige husholdningsbudgetter. Men priserne er de sidste par år faldet med rasende fart - eksempelvis lød regningen på 3 mia. dollar, da præsident Bill Clinton i 2001 første gang annoncerede kortlægningen af det humane genom. Det er altså en reduktion med mere end en faktor 1.000 og eksperterne er ikke i tvivl om, at personlige genomer snart bliver hver mands eje.
1.000 dollar genomet er målet - det er den pris en typisk forbruger er villig til at ofre. For at anspore udviklingen er der i USA udlovet en belønning, Archon X Prize, på 10 mio. dollar til de første, som kan kortlægge 100 menneskers genomer på 10 dage for under 10.000 dollar stykket.
»Det når vi indenfor fem år,« siger Michael Egholm, vicepræsident i 454 Life Sciences.
Derefter ligger 1.000 dollar genomet snublende nært. Egholm er langt fra alene i jagten. Ifølge en af det humane genoms initiativtagere, George M. Church fra Harvard University i USA, arbejder mere end 30 virksomheder på nye banebrydende hurtige og billige metoder til genomkortlægning. Det kan meget vel være nogen napper prisen inden 454 Life Sciences og dermed sikrer sig en solid start på markedet for personlige genomer, som forventes at blive enormt lukrativt. Hvem vil ikke være gerne vide, hvad der står i ens genom?
Men hvor meget kan man egentlig sige ud fra generne? Indtil for få år siden kunne genetikken kun afsløre risikoen for enkelte sygdomme og ting som øjenfarve, viskositeten af ens ørevoks og lignende spændende detaljer. Men med de mere komplekse træk kunne forskerne simpelthen ikke skille alle de miljømæssige og arvelige faktorer, som spiller ind, fra hinanden. Men det ændrer sig nu. Over de seneste ganske få måneder har forskerne offentliggjort en lind strøm af almindeligt udbredte gen-varianter, der har en kraftig association til en række af de store komplekse folkesygdomme - diabetes type 1 og type 2, ledegigt, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, maniodepressiv lidelse, Chron's syge (kronisk mave/tarm betændelse), bryst- og prostatakræft mfl. og mange flere er på vej.

Skanning af 10.000'er af patienter
Resultaterne kommer efter genom-teknologierne er blevet hurtige og billige, så de har gjort en teknik kaldet Genome Wide Association (GWA) mulig. Med GWA skanner man simpelthen hele arvemassen hos titusinder af patienter og kontrolpersoner for små genetiske variationer, der optræder hyppigere hos syge end raske. Det store antal involverede personer betyder, at det nu er muligt at skelne de mange små bidrag fra hinanden.
En anden strategi er lanceret af George Church: Personal Genomes Project, hvor Church vil kortlægge de genkodende områder fra 100.000 frivillige mennesker og lægge data'ene ud på Internettet sammen med personlige oplysninger om hver enkelt som sygejournaler, foto's og svar på et spørgeskema om vaner og livsstil. Det virker måske som utopisk at finde så mange mennesker med hang til gen-exhibitionisme, men lykkes det, vil Church's projekt uden tvivl være en enorm hjælp til at udrede de biologiske konsekvenser af de små forskelligheder, vi alle bærer i generne. George Church er selv en af de første frivillige.
Med andre ord bliver genomerne hastigt mere og mere værd. Den første piblen af biologiske erkendelser om genomet forventes snarligt at stige til en brusende flod af ny viden, der snart vil kunne afsløre dine inderste personlige DNA-hemmeligheder.
Men kan man ikke vente er der allerede nu adskillige muligheder. Ved man, hvilke af sine gener, der kunne være interessante at se nærmere på er der allerede genetiske tests tilgængelige. Man kan f.eks. blive testet hos sin læge for brystkræft mutationer i generne BRCA1 og BRCA2, eller som noget helt nyt købe en genetisk test for diabetes type 2 direkte over Internettet. Testen er udviklet af det anerkendte islandske genom firma deCODE og udbydes gennem DNAdirect.
Man kan også gøre som lægen Hugh Rienkoff og kortlægge gener i kælderen. Med faldende priser på udstyr og et væld af tilgængelig information er gen-kortlægning stort set som at lave mad efter en opskrift. Rienkoff undersøger sin datters gener, hun lider af en sygdom, der falder udenfor de gængse kategorier. Han er gået i kødet på alverdens videnskabelige tidsskrifter og har krydsforhørt eksperter for at nå frem til kvalificerede gæt på hvilke gener, der kan være muterede hos pigen. Indtil videre har han udelukket en række ting og oprettet en hjemmeside med information om datteren og hjælp til andre i en lignende situation.
DNA, gener og genomer er for alvor på vej til at trænge sig ind mellem computere, mobiltelefoner og ferier i frokostdiskussionerne.
Med det nye kommer også en række potentielle farer, da der i sagens natur vil være tale om meget følsomme oplysninger, som det vil blive nødvendigt at tage politiske skridt for at beskytte. For eksempel kan man forestille sig, at forsikringsselskaber vil være tilbageholdende med at udstede livsforsikringer, hvis de kender til en forhøjet risiko for bestemte sygdomme (omvendt kan forsikringsselskaberne frygte for deres eksistens, fordi kun de kunder med høj risiko fremover tegner forsikringer).
Samtidig er der et etisk aspekt, der handler om, i hvor høj grad vi som mennesker har lyst til at kende fremtidsudsigterne for vores helbred.

Genom kortlægning.
Prisudvikling
Pris i 1980 ca. 10$ pr. DNA base (300 mia. $ pr. genom)
Pris i 2004 ca. 1$ pr. 10 DNA-baser.
Pris i 2005 ca. 1$ pr. 150 DNA-baser.
Pris i 2007 ca. 1$ pr. 3.000 DNA-baser.

Genomer og DNA
Vores samlede arvemasse kaldes genomet og er populært sagt instruktionsbogen til mennesket. Den er skrevet i det kemiske kæmpemolekyle, DNA, der består af fire baser eller bogstaver. Menneskets instruktionsbog består af ca. 3 mia. bostaver fordelt på 23 bind kaldet kromosomer. Genom kortlægning går ud på at læse hvert eneste bogstav.
Bogen er ens for alle mennesker, men zoomer man helt tæt på opdager man, at der er mange alternative stavemåder og der findes ikke to mennesker, hvis genom er helt identisk. De fleste forskelle er ubetydelige, men enkelte betyder at man er mere eller mindre tilbøjelig til at udvikle en sygdom f.eks. sukkersyge.

Et glimt af fremtiden
Et glimt af, hvor vi kan være på hen i fremtiden, kom i juli, da Reach100 åbnede sin første 'nutrigenomics' klinik i Adelaide i Australien. Ud fra en blodprøve giver firmaet dig et genomisk helbredstjek, hvor de ser på en lang række potentielle problemer - lige fra forhøjet blodtryk over Alzheimers til prostatakræft - og ordinerer vitaminer, mineraler og kosttilskud til at rette op på problemer og sikre dig en høj alder. Reach100's genomiske test går populært sagt ind og laver en formkurve på ens DNA og hvis resultatet ser dårligt ud sørger for at hjælpe genomet tilbage i topform med de rette mikronæringsstoffer.
Konceptet er baseret på mange års videnskabelig forskning, der viser, at mikronæringsstoffer har stor betydning for udvikling af f.eks. cancere og nervelidelser. Men om kosttilskud også kan rette op på ophobede skader, er kontroversielt og ikke vist i de store dobbeltblinde undersøgelser, der kræves for lægemidler.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og TeknologiRådet